Opslag

Viser opslag med etiketten Gregor

”hvem der end gennemsøger hele åbenbaringen finder deri ingen doktrin om den guddommelige natur, ej heller om noget andet som har substantiel eksistens;"

" hvem der end gennemsøger hele åbenbaringen finder deri ingen doktrin om den guddommelige natur, ej heller om noget andet som har substantiel eksistens; [og] således går vi igennem vores liv i uvidenhed om meget, værende uvidende først og fremmest om os selv, som mennesker, og derudover alt andet. For hvem har opnået en forståelse af sin egen sjæl?" (Gregor af Nyssa, C. Eun. II , min overs.)

”"Jeg skaffede mig slaver og tjenestepiger." Hvad siger du?"

” "Jeg skaffede mig slaver og tjenestepiger." Hvad siger du? Du dømmer mennesket, en fri (ἐλευθέρα) og selvbestemmende (αὐτεξούσιος) natur, til slaveri, og du lovgiver imod Gud, idet du tilsidesætter hans lov for naturen. For den der skabtes til at være herre over jorden og af skaberen blev forordnet til hersker – denne fører du til slaveriets åg, idet du går imod og bekæmper Guds bud. Du har glemt grænserne for din autoritet, at din magt er begrænset til irrationelle ting. For lad dem herske, siger [Skriften], over himlens fugle, fisk, firbenede og krybende dyr. […] Men du, idet du opdeler [menneskets] natur i slaveri og herredømme, har gjort den til sin egen slave og sin egen herre. For "jeg skaffede mig slaver og tjenestepiger." Sig mig, for hvilken pris? Hvad fandt du blandt det værende, med samme værdi som denne natur? Hvor mange penge vurderede du rationaliteten til? Hvor mange oboler har du opmålt Guds billede til? Hvor mange mønter solgte du den gudsforme...