”"Jeg skaffede mig slaver og tjenestepiger." Hvad siger du?"

”"Jeg skaffede mig slaver og tjenestepiger." Hvad siger du? Du dømmer mennesket, en fri (ἐλευθέρα) og selvbestemmende (αὐτεξούσιος) natur, til slaveri, og du lovgiver imod Gud, idet du tilsidesætter hans lov for naturen. For den der skabtes til at være herre over jorden og af skaberen blev forordnet til hersker – denne fører du til slaveriets åg, idet du går imod og bekæmper Guds bud. Du har glemt grænserne for din autoritet, at din magt er begrænset til irrationelle ting. For lad dem herske, siger [Skriften], over himlens fugle, fisk, firbenede og krybende dyr. […] Men du, idet du opdeler [menneskets] natur i slaveri og herredømme, har gjort den til sin egen slave og sin egen herre. For "jeg skaffede mig slaver og tjenestepiger." Sig mig, for hvilken pris? Hvad fandt du blandt det værende, med samme værdi som denne natur? Hvor mange penge vurderede du rationaliteten til? Hvor mange oboler har du opmålt Guds billede til? Hvor mange mønter solgte du den gudsformede natur for? Gud sagde: "Lad os skabe mennesket i vores billede og lighed." (Gen. 1,26) Da det er i Guds lighed, og da det hersker over hele jorden og fra Gud er givet autoritet over alt på jorden, hvem er så sælgeren? sig mig, hvem er køberen? Kun til Gud hører denne magt, eller rettere, selv ikke til Gud. For nådegaverne er uigenkaldelige, siger [Skriften] (Rom. 11,29). Gud ville derfor med sikkerhed ikke påføre [menneskets] natur slaveri, da han, idet vi var blevet gjort til slaver af synden, af sig selv genkaldte os til frihed. Men hvis Gud ikke gør det frie til slave, hvem sætter så sin magt over Guds? ” (Gregor af Nyssa, In Ecc., min overs.)"