"Herren er Liv. Ifølge Apostlen vil Kristus forbinde sig med Faderen med hele sit legeme, når han engang overgiver riget til Gud. Kristi legeme består i sin helhed af menneskets natur, hvormed Kristus er forenet. Paulus kan af samme grund omtale Kristus som formidler mellem Gud og mennesker. Han, som er i Faderen, men som har levet blandt mennesker, træder frem mellem Gud og mennesker. Kristus forener hele menneskeheden med sig selv, og gennem sig selv med Faderen. Det kommer til udtryk i evangeliet, når Herren siger: ”Du, Fader, er i mig, og jeg er i dig, for at de må være ét i os”. Ifølge evangeliets løfter, er vi ikke længere Herrens slaver, men som forligt med Gud, regnes vi blandt hans venner. Ikke desto mindre skal Kristus herske ”indtil han har lagt alle sine fjender under sine fødder”. Den mest ærbødige måde at forstå det på må være, at Kristus tappert holder fast i magten indtil al modstand mod det gode hører op. Når han har samlet hele sit rige, vil Kristus overgive...
"[...]it is written in the Lamentations of Jeremiah: 'It is good for a man when he bears a yoke in his youth, he will sit alone and in silence when he has taken it on himself. He will give a cheek to the man who smites him and shall be filled with reproaches.' The gospel, then, does not lay down laws in contradiction to the God of the law, not even if we interpret literally the saying about a blot on the jaw. And neither Moses nor Jesus is wrong. Nor did the Father forget when sent Jesus the commands which he had given to Moses. Nor did He condemn His own laws, and change His mind, and send His messenger for the opposite purpose. " (Con. Cel. VII,25)
"Our warfare does not make the living dead, but rather makes the dead to live, because it is conducted in the spirit of meekness and humility. I persecute by word, not by acts. I persecute heresy, not heretics. I would rather be persecuted, than persecute, just as Christ was victorious as Crucified, and not as crucifier."